Event: Foredrag om overgangsalderen med Sanne Gottlieb

Overgangsalderen er en naturlig del af livet, men for mange kvinder kan den være forbundet med symptomer, som påvirker både hverdagen og livskvaliteten. Søvnproblemer, vægtændringer, træthed, hedeture, humørsvingninger og nedsat energi er blot nogle af de forandringer, der kan opstå – ofte uden at man forbinder dem med hormonelle ændringer.

Kom med til en inspirerende og oplysende aften, hvor sygeplejerske, bestseller forfatter og ekspert i overgangsalderen Sanne Gottlieb deler den nyeste viden om overgangsalderen og de hormonelle forandringer, der sker i kvindekroppen.

I løbet af aftenen får du indsigt i:

  • Hvad der sker i kroppen under overgangsalderen
  • Hvordan hormonerne påvirker blandt andet søvn, vægt, energi og velvære
  • Hvilke symptomer der er normale, og hvornår det kan være relevant at søge behandling.
  • Hvilke behandlingsmuligheder findes der
  • Betydningen af kost, motion og fordøjelse i overgangsalderen.
  • Særlige overvejelser for kvinder, der har haft brystkræft.

Efter pausen er der mulighed for at stille spørgsmål til både Sanne Gottlieb, en fysioterapeut og en kostvejleder. Du får dermed mulighed for at få svar på dine egne spørgsmål og høre fagpersonernes råd til, hvordan du bedst kan passe på din krop og dit helbred.

Praktiske oplysninger

Dato: 29. oktober

Tid: Kl. 18.30–21.00

Sted: Skansen, Aabenraavej 25, 6400 Sønderborg

Pris: 175 kr. pr. person (inkl. 1 vand og 1 sandwich)

Bemærk: Der er plads til maksimalt 100 deltagere, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften fyldt med ny viden, konkrete råd og mulighed for at blive klogere på overgangsalderen – og på, hvad du selv kan gøre for at få det bedre. 

Tilmeld dig her: Strammer mavebæltet, event omkring overgangsalderen | GOK Sønderborg

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye hold.

Bliv inspireret af hvad vi tilbyder i denne korte video: Video GOK

Kan du ikke finde det hold du leder efter så tag endelig fat på os på telefon 24438786

Læs mere om vores spændende hold