GLA:D Princippet
Få en lettere hverdag gennem målrettet motion efter GLA:D princippet.
Der er plads til individuel vejledning i forbindelse med eventuelle smerteproblematikker men holdene er også målrettet personer, der allerede har gennemgået et GLA:D forløb og ønsker at vedligeholde/følge op på dette samt personer, der mærker begyndende smerteproblematikker og ønsker at mindske generne og forebygge en forværring af tilstanden.
Gennem specifik træning og tilegnet viden sigter dette hold mod at reducere dine smerter, forbedre funktionen og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en operation. Holdet er for personer med artrose (slidgigt) men også for alle, der har ondt i led og muskler og ønsker at styrke musklerne omkring leddene og/eller forebygge slidgigt.
Du lærer på holdet om artrosens (slidgigt) kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysisk aktivitet, smertehåndtering, hjælp til selvhjælp m.m
Programmet indeholder opvarmning af hele kroppen, øvelser, der sigter mod hensigtsmæssig brug af kroppen samt styrketræning og af-og udspænding.
Der anvendes bl.a. elastikker og bolde.
Vi tilråder, at du møder op i behageligt, løstsiddende træningstøj.
Da der er strenge krav til hygiejnen, er vi desværre nødsaget til at bede jer om selv at medbringe en måtte, en lille pude og et lagen eller håndklæde. Måtter kan købes forskellige steder i byen eller på nettet, MEN pris og kvalitet hænger ofte sammen! Pas på ikke at købe måtten for tynd. Vent eventuelt